Verner Kristensen


For tiden tales der så meget om ”kristne værdier” både blandt politikere og blandt den danske befolkning mere generelt. Og nogle opremser emner som medmenneskelighed, næstekærlighed og praktisk hjælp til samfundets svageste - altsammen politive handlinger, som mennesker overalt burde udvise i forhold til andre uanset religiøs tilknytning eller ateisme.

Kristen digtning må under en eller anden form vise hen til Kristus! Ellers har den megen snak om ”kristne værdier” ikke værdi for evigheden, og det er jo for alle mennesker det vigtigste spørgsmål i livet.

Det er mit ønske igennem min digtning at kunne formidle eftertanke, overvejelse af livssituationen og et kald til omvendelse og fuld overgivelse til Gud i tro på Jesus!

Derfor er min stil rimede vers, ofte til en kendt melodi, der vil kunne synges.

Kontakt:
vekriste@webspeed.dk

Udgivelser:
Offentliggørelse af mine digte og andet er begrænset til enkelte i aviser og blade, på bagsiden af mødeprogrammer m.v. Og jeg har lavet et lille skrift: "Ordets genskin" med både digte og prosatekster.
 

 

Forklarelsen

Da Jesus var på bjerget,
de så hans ansigts lys
og hele dragten skinne,
så de fik kuldegys.

Han talte da med Moses,
Elias var med dem,
og lyset fra dem stråled’
som himlens lyse hjem.

”Det er min søn – enbårne –
han har mit velbehag.
Hør ham! ” Fra skyen lød det
på denne højtidsdag.

Disciplene forfærdes
ved, hvad de fik at se.
Men Jesus bød dem tie,
da de gik med ham ned.
Med Moses fik de loven,
hvor Gud de lyde skal!
Velsignelsen fra oven
gav Jesus uden tal.

Elias, som på Karmel
bad ild fra himlen ned,
vil spørge, om du halter
og ikke vælger sted,

hvor liv og død bestemmes
for evigheden lang:
om du i Jesus gemmes
og undgår Satans tvang..




Opstandelsens kraft
Melodi: O kristelighed

Opstandelsens kraft,
som kristne ved troen på Jesus har haft,
har virket Guds styrke i svage og små,
som søgte Guds nåde og fylde at få.
Guds kraft har i dem virket styrke og mod
ved frelseren god.

Opstandelsens liv
i Kristus må leves, når han siger: ”Giv
mig hele dit hjerte og lev i min fred,
for jeg vil dig lede og selv følge med,
når du går i verden med Ordet fra Gud
og følger hans bud.”

Opstandelsens mål
er livet i himlen med evigheds skål
af nåde og glæde, af frelse og fryd, og istemme lovsang af englekors lyd.
Med dette for øje vi lever til sidst
i troen på Krist.




 

 

Senest ajourført juli 2008

Op til tops