I artiklen "Håbets sange - om kristne sange og salmer" i bogen Med håb skriver Thorkil Hauge Mortensen om håbet som tema. Han tager udgangspunkt i en række salmer og sange og viser, hvordan de afspejler det kristne håb, bl.a. i billedsproget. Artiklen kan være en god hjælp til at gå på opdagelse i sang- og salmeteksternes rigdomme, men også indirekte en inspiration til digtere, der gerne vil arbejde med deres billedsprog.

Thorkild Hauge Mortensen peger på en forskel i salmernes, missionshussangenes og nyere sanges sprog: I salmerne er der ofte et rigt, reflekteret billedsprog, der giver dybde, troværdighed og identifikation. Missionshussangene er mere poppede, dvs. umiddelbart forståelige, men mangler ofte de egenskaber, salmerne har. Helt nye sange, der bruger hverdagssprog kan skabe identifikation hos nutidens mennesker.

Her er smagsprøver fra de tre genrer:

En salme med mange billeder - H.A. Brorson: Når mit øje, træt af møje (1743, DDS 643)

Salmen handler om længslen efter himlen. Første strofe er bygget op omkring synssansen: Øjet er træt, vådt, mørkt, det længes og er i fængsel. Det er ikke et billede på, at sjælen forløses ved at forlade kroppen, men en metonymi: Delen repræsenterer helheden, øjet er et billede på hele mennesket. Det bliver klart, da det er fortællerens (ikke blot øjets) ve, der forsvinder ved at se mod Salems egn, dvs. det himmelske Jerusalem.

I løbet af salmen bevæger vi os videre til høre-, smags- og lugtesansen. Og tilbage til synssansen - denne gang beskrivende himlen. Sådan fastholdes spændingen mellem himmel og jord i selve billedsprogets form: Vi sanser ikke himlen endnu, men vi ser den trods alt i et spejl.

I missionhussange beskrives himlen oftest mere direkte end i salmerne. Skriftsteder henvises der mindre fantasifuldt til end i salmerne: "Intet mørke skal der være, ingen tårer, ingen nød" (Joel Blomqvist: O, hvor saligt her at vandre, Åndelige Salmer og Sange 625). Her ses også tendensen til at lade det samme ord gå igen i starten af linjerne. Det er nemt at synge med på, men giver mindre mulighed for troværdighed og identifikation. I sangen Ja, en gang mine øjne skal (Karl Marthinussen, 1954, Kristen Sang 280) er der dog bl.a. nye billeder og pointer, der gør den god: Kroppen bliver "klar som diamant", og "himlen er som rav". Billeder, der prøver at beskrive det ukendte.

En nyere sang med hverdagssprog - Sprint: I min hverdag kan jeg ikke se min allerbeste ven (1986, Fælles Sang)

Sangens sætninger er mundrette og billederne taget fra hverdagen. Men der er også nyopfundne, sjove billeder, fx at "min tro er gået træt" eller at man ikke kan "Overskue morgendagens sving". Det gør, at sproget ikke bliver plat.

Thorkil Hauge Mortensen konkluderer: "når salmerne og sangene om himlen er bedst, afspejler de et menneskes erfaring og længsel, håb og tro løftet ud af det private. Og sammen med dette kommer Bibelens aftryk, Helligåndens gerning, i dette menneskes liv til syne i sangen " (s. 168).

Thorkild Hauge Mortensen: "Håbets sange" i: flere forfattere: Med håb.

Credo Forlag, 2001.

Dorte Kappelgaard (Med tilladelse fra forfatteren)

Læs her på siden Thorkild Hauge Mortensen artikel om Kingos overdrivelser