Kingohyldest
|
|
14. oktober 2003 er det 300 år siden Thomas Hansen Kingo døde. Kingo var den første af de største danske salmedigtere. Han grundlagde dansk salmedigtning som vi kender den i dag.
Derfor vil Poetica gerne være med til at gøre Kingo mere kendt. For hans salmer har også noget at sige til os i dag. Og så indeholder de poesi i topklasse!!
Hvad mener du om Kingo? Har du en yndlings-Kingosalme? Så send et par ord og vær med til at sprede glæde ved Kingos salmer!
Hvem var Kingo?
Det mener jeg om Kingo!
Ny bog om Kingos salmer
Kingo-kalender
Hvem var Kingo?
Thomas Hansen Kingo blev født 15. december 1634 i Slangerup på Nordsjælland. Hans far og bedsteforældre var indvandret fra Skotland og tjente til det daglige brød som vævere.
Drengen Thomas var kvik og begyndte i skole allerede som 4 årig. Han blev student i 1654, og teologisk kandidat i 1658. Mens han gik og ventede på et rigtigt præsteembede var han hjælpepræst for præsten Peder Worm ved Slagelse. Præstens kone, Sille, var en del yngre end sin mand, og efter hans død i 1668 fik Kingo embede i sin fødeby Slangerup og giftede sig med Sille som han jo kendte godt efter otte år som hjælpepræst for hendes mand.
Som præst i Slangerup begyndte Kingo for alvor at skrive salmer. Hans barndoms sognepræst, som han nu havde afløst, havde en lille del i det. Han havde nemlig skrevet en dansk verslære med mottoet: "Hvo sit eget modersmål ej højt agter, han burde med rådne æg af sit fædreland udjages". Så Kingo skrev salmer på dansk. Og det var nyt. Traditionen var nemlig at man bearbejdede og oversatte især tyske salmer.
I 1673 udsendte Kingo sin første salme-samling: Aandelige sjungekor I. Den er blevet kaldt en andagts- og bønnebog i salmesang. Den indeholdt syv morgensalmer, syv aftensalmer og syv bodssalmer.
I 1677 blev Kingo forfremmet til biskop i Odense. Han gik for at være en både myndig, men også folkelig biskop. Han værnede om den rette lutherske lære og kunne være hård over for de præster som afveg fra den.
En biskops opgave er jo at holde opsyn med at præsterne gør deres arbejde ordentligt. Men på Kingos tid havde biskoppen også ansvaret for skolevæsenet og fattigvæsenet. Så han havde nok at se til. Alligevel fik han tid til at skrive salmer.
I 1681 udkom Aandelige Sjungekor II. Den indeholdt 20 salmer: skriftemålssalmer, salmer formet som bønner og passionssalmer. I 1683 fik Kingo også kongelig bevilling til at arbejde mod en fælles salmebog for den danske folkekirke, og 7 år efter havde han selv skrevet en halv salmebog: Alle salmer, der skal bruges til en gudstjeneste, for hver eneste søndag i et halvt kirkeår. Den blev kaldt "Vinterparten".
I 1600-tallet blev Danmark regeret af en enevældig konge. Adelen, som før havde stor magt i landet, var blevet frataget en del af deres privilegier og nye samfundsgrupper forsøgte at indsmigre sig hos Kongen for at få en plads i solen. Så intriger og skurkestreger var ikke ukendt i Danmarks ledelse på den tid. Og det lykkedes da også for nogle at stikke en kæp i hjulet på Kingos popularitet.
Kongen fratog Kingo jobbet som styrmand for en fælles salmebog. En ny salmebogskommision blev nedsat, og Kingo blev ikke medlem. Det endte med en salmebog der udkom i 1699. Der var flere andre salmedigtere end Kingo repræsenteret, men den blev alligevel hurtigt kaldt Kingos salmebog. I visse dele af Danmark slap man ikke Kingos salmebog før på den anden side af 1800.
Kingos første hustru Sille døde kun et år efter at de var blevet gift. Derefter giftede han sig igen. Hans anden hustru Johanne døde 1694. Det var et fornuftsægteskab, og allerede et halvt år efter giftede han sig for tredje gang. Denne gang med en 30 år yngre kvinde, Birgitte Balslev.
I løbet af 1703 gik det tilbage med Kingos helbred. Hans unge hustru passede og plejede ham indtil søndag den 14. oktober. Da kirkeklokkerne ringede, sov Kingo ind. Efter den tids skik lå han lig i længere tid. Først den 29. november blev der holdt sørgehøjtidelighed over ham hvorefter han blev gravsat i Fraugde kirke.
Op til tops
Det mener jeg om Kingo!
Der er opmuntring og kraft at hente
Blandt Kingos mange vidunderlige salmer vil jeg fremhæve: Nu rinder solen op (1674). Ikke mindst i strofe 4 er der opmuntring og kraft at hente:
Min sjæl, vær frisk og glad,
lad sorgen fare!
Dit legems blomsterblad
vil Gud bevare:
Han vil i dag mig give kraft og styrke,
jeg i mit kald og stand
min Gud og Fader kan
tilbørlig dyrke.
Samme år har Kingo også skrevet salmen: Vågn op og slå på dine strenge. Strofe 3 synger jeg ofte (højt - eller i mit indre):
Jeg har ej andet dig at give
en kun min blotte hjerte-tak,
al anden gerning her i live,
den er at yde alt for lak*
men mine suk du ej forsmår
og gråden, som i øjne står.
* mangelfuld
Eva K. Simonsen, Ans
Pris Gud konkret
Den salme jeg har valgt at trække frem, er Min sjæl, om du vil nogen tid nr. 686 i den nye salmebog.
Hele salmen er en formaning til jeg-ets sjæl om at tro og gerninger skal hænge sammen. 2. strofe lyder sådan:
Forgæves du til kirke går
på Herrens ord at høre,
om hjem igen du glemsom går
vil ej derefter gøre.
og derefter følger en række konkrete formaninger i de følgende strofer om at følge Guds ord, være ked af synden, holde tungen i tømme, hjælpe ens næste med at lindre hans nød, fx er 6. strofe en konkret og let forståelig formaning til at hjælpe sin næste:
Hold dig til alles nød og trang,
med hjælp og trøst af linde,
lad verden aldrig nogen gang
fra kærlighed dig hindre.
Jeg syntes godt om denne salme fordi den direkte kan bruges som en opmuntring til at prise Gud gennem de ting vi gør. Både i form af at følge Guds bud og formaninger og i det vi gør for andre mennesker. Til slut slår Kingo fast med syvtommer-søm at det ikke er hans gerning der frelser ham, men alene Guds nåde:
Så skal min gerning priselig
ved dig alene blive,
og du af nåde himmerig
mig skænke skal og give.
Salmen er skrevet ud fra Jakobs brev kap. 1. v. 22-27 hvor der bla. står: "Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv".
Bettinna Bech, Fårevejle
Guldgrube
Tak for opfordringen til at læse Kingos salmer. Jeg afsatte en aften - og hvilken guldgrube jeg fandt! Tre gange måtte jeg spontant gribe kuglepennen og give mit besyv med:
Aldrig er jeg uden våde, strofe 3
Nu i sorrig, nu i glæde
nu i fald og nu i sæde
ofte fuld af stor uro
altid fuld af Jesu tro.
Tak og lov! Gud er den samme i vinterstorm og sommerbrise!
O, store Gud, din kærlighed, strofe 3
Min sjæl, vær derfor frisk og fro
bliv fuld af himmelglæde
du kan i fuld tillid og tro
nu ind for Guds ansigt træde
thi Jesus ved sit korses blod
har fred med ham oprettet
og i den dyrebare flod
er al din synd aftvættet.
Forhænget flængedes, vejen blev fri ind til Guds nærhed.
Angst og bæven afløstes af tryghed og fred.
Tillid og tro. Himmelglæde.
Nu rinder solen op, strofe 2
Utallig såsom sand
og uden måde,
som havets dybe vand
er Herrens nåde,
som han mit hoved daglig overgyder:
hver morgen i min skål
en nåde uden mål
til mig nedflyder
Bøn:
Tak Gud at du aldrig tænker:
Det gjorde hun også i går.
Tak at du altid møder mig i dag.
Tak at din nåde er ny hver dag.
Amen
Aase Viumm, Struer
Stærke billeder fremhæver budskabet
Som dend Gyldne Sool frembryder
Giennem den kulsorte sky
Og sin straale-Glands udskyder,
Saa at Mørk og Molm maa fly,
Saa min JEsus aff sin Grav,
Og det dybe Dødsens Hav
Opstood ærefuld aff Døde,
Imod Paaske Morgen-røde.
Tak, O store Seyer-HErre,
Tak, O Livsens Himmel-Helt,
Som ey Døden kund' indsperre
I det Helved-mørke Telt!
Tak fordi at op Du stood
Og fik Døden under Food!
Ingen Tunge kand dend Glæde
Med tilbørlig Lov udqvæde.
De vers var det første, der faldt mig ind, her gengivet i den originale
version, da opgaven lød på Kingo. Jeg synger dem på Carl Nielsens djærve og karske melodi, som passer som
hånd i handske.
Min lille hyldest til Thomas Kingo:
Oh, barokke salmeskjald.
Billeder og farver stærke
kan få alle til at mærke,
hvad du ville med dit kald:
ord på vej til himmelhal
i en jordnær atmosfære.
Sådan må det være.
Frank Christiansen, Herlev
Det er godt ramt
Skriv dig, Jesus, på mit hjerte,
du min konge og min Gud!
at ej lyst, ej heller smerte
dig formår at slette ud!
Denne indskrift på mig sæt:
Jesus ud af Nazaret,
den korsfæsted, er min ære
og min salighed skal være!
Jeg er glad for at synge/bede dette vers. Det er på samme tid en inderlig bøn om, at jeg må tilhøre Jesus - at han vil skrive sig uudsletteligt ind, og en bekendelse af, at det er dét, jeg gerne vil. Jeg vil gerne have en indskrift over mig med Jesu navn svarende til den, han fik hængt over sit kors langfredag.
Jeg synes, det er godt ramt, når Kingo skriver, at den korsfæstede er hans ære. Det er det specielle ved Bibelens Gud, at han døde en ydmyg død for at redde sit menneske. Det er ved hans sejr over døden, at kærligheden og det evige liv er at finde. Hans navn vil jeg gerne have som overskrift i mit liv.
Aida Andersen, Århus
Stadig aktuel
Her i 300-året for Kingos fødsel er der stadig mulighed for at hente inspiration gennem hans digtning. Han har skrevet mange salmer, der stadig bruges og siger mennesker noget om kristendommen.
Digtere kan lade sig inspirere til at formulere de kristne sandheder på nye måder ved at se, hvordan han med få ord kunne udtrykke noget væsentligt.
Mange af Kingos salmer er lange, men jeg vil gerne fremhæve det lille vers Skriv dig, Jesus, på mit hjerte.
Dette vers udtrykker i beundringsværdigt få ord kristendommens centrale indhold i fortid, nutid og fremtid! Lad os mindes Thomas Kingo med taknemmelighed!
Verner Kristensen, Herning
Kras realisme
Ak, yndest og gunst,
du hastig opstegne og faldende dunst,
du kunstigt opblæste og hvegende vind,
som tusind har øjne og dog løber blind,
hvad er du, når man dig ved solen har set?
Forfængelighed.
Med yndest jeg skal
fremskinne blandt englenes hellige tal,
misundeligt øje mig ikke skal se,
Guds ansigt mig altid i øjne skal le,
der skal jeg bespotte den avindsyg død
i Abrahams skød.
(Far, verden, far vel! strofe 6 & 13)
Kingo elsker den krasse effekt. Hans udtryk er marvfulde og malende. Salmerne er kvalfuld nervekunst, står der et sted. Kingo besad ikke Brorsons sjælepoesi, hans næsten hviskende diktion. Simone Weil har et sted skrevet følgende: "I det omfang, religion bliver en kilde til beroligelse, er den en fare for den sande tro".
Sammen med Weil, og andre ligesindede, holder Kingo mennesket fast med sin magtfulde digtning. Her tænker jeg særlig på salmen: Far, verden, far vel. Trykt første gang 1681.
Denne vidunderlige salme taler kraftigt til mennesker med sine to modsatrettede poler. Det jordiske og det himmelske. Den krasse realisme i salmen sætter tingene på plads. Hvem kan ikke bifalde ordenes realistiske sigte. Det er mageløs poesi.
Som salmedigter, brugt i andagts- og bønslivet, er Kingo den, der holder den søgende fast på troen. På jordelivet og det himmelske. Kingo rusker mennesket til en selvforståelse af det at være menneske, under Guds vejledning. Og det må i sig selv være en anbefaling.
Hvad er du, når man dig ved solen har set?
Stumme munde
diende
blødende
( nu )
hårde gummer
smykket med
sorgtræer i ensom
majestæt
rammen er liv og død
( nu )
eksistens
skildret
båret oppe
af det kaldende lys
Jørgen Wassilefsky, Blommenslyst
Op til tops
Ny bog om Kingos salmer
Aldrig uden nåde - essays om Kingo-salmer hedder bogen som LogosMedia har sendt på gaden i september.
Bogen indeholder ti essay: Det første sætter fokus på det karakteristiske ved Kingos digtning, overdrivelsen og modsætningsparret. Det sidste giver et overblik over Kingos liv og levned.
De øvrige otte essay er personlige bud på en læsning af følgende salmer:
Sorrig og glæde
Hører til, I høje Himle
Gak under Jesu kors at stå
Som den gyldne sol frembryder
O Gud, du ved og kender
Far, verden, far vel
Aldrig er jeg uden våde
Nurinder solen op af østerlide
Forfatterne har på hver deres vis beskæftiget sig fagligt og personligt med Kingos salmer. De er gymnasielærere, højskolelærer, pensioneret efterskoleforstander, provst eller forlagsansatte:
Thorkil Hauge Mortensen, Struer
Kaj Nielsen, Gilleleje
Rikke Holst Vigilius, Græsted
H. P. Mogensen, Arrild
Ellen Esmarch Pedersen, Hillerød
Johannes Baun, København
Ditte Olsen, Hillerød
Erik Dahl, Ringkøbing
Knud Henning Hansen, Østerlars
Aldrig uden nåde koster 108 kr. og kan bestilles ved at sende en mail til forlaget.
Har nogen mod på at skrive en reel anmeldelse her til poetica.dk inden udløbet af oktober, kan et anmeldereksemplar også fås hos forlaget.
Op til tops
Kingo-kalender
Herunder en kalender over de Kingo-arrangementer Poetica tilfældigvis får kendskab til. Hører/læser du om et arrangement der også skulle stå i kalenderen, så mail os fluks!
Torsdag, den 23. oktober kl. 19.30-21.45 og
Torsdag, den 13. november kl.19.30-21.45:Tro og tænkning, kirkelig voksenundervisning sætter fokus på Kingo.
Møderne afholdes i Alderslyst sognehus, Tulipanvej 15, Silkeborg.
Arrangør: Alderslyst og Mariehøj sogne.
Entre: Gratis, tilmelding foregår ved fremmøde. Kaffe kan købes for 15 kr.
Fredag, den 7. november kl. 19.00: Ditte Olsen om Kristendom i følge Kingo.
Mødet afholdes i Gilleleje missionshus, Vesterbrogade 22.
Arrangør: Luthersk Missionsforening.
Entre: Gratis.
11. nov kl. 19.30: Jan Aage Rasmussen om Den danske salme fra Kingo til Gustava Brandt
En rejse gennem salmens generelle metaforiske landskab, dens rums- , tids- og personbestemmelser. Der vil blive gjort holdt ved nogle af foredragsholderens yndlingssalmer men også ved nogle af de salmer, der repræsenterer det modsatte! Endvidere vil salmens fællesskabsskabende kraft blive berørt - her skal der måske synges en smule. Aftnen indledes med en temagudstjeneste ved studenterpræst Hans Anker Jørgensen.
Arrangør: Studentermenigheden på Amager
Op til tops
|
|