I den ordløse time af Tove Houck er en flot og inspirerende bog. Flot på grund af de farvestrålende akvareller i anderledes beskæringer som pryder hver side. Inspirerende fordi digtenes indhold, ordenes opstilling og billederne spiller sammen. Tove Houck har fire digtsamlinger bag sig og i denne bog er der digte til trøst og opmuntring og digte som opfordrer læseren til at stoppe op i livet og se det store i de små detaljer. Digtene giver ingen sukkersøde løsninger, men lyser af hjertevarme og ærlighed uden at blive omklamrende. Motiver og billedsprog er ofte hentet fra naturen. Digtsamlingen har i Norge solgt 10.000 eksemplarer, og Tove Houck er for nylig kommet med endnu en illustreret digtsamling: Farger i sorgen. I den ordløse time er i hardback og koster 235 dkr plus dansk porto. Den er perfekt som gavebog, god af reflektere over og et frisk pust inspiration til amatørdigtere. Den er p.t. til salg i Danmark, er du interesseret så send en mail til Poetica.
Kodeløs er titlen på en digtsamling af den 23 årige Celine Wilberg. Det er underfundige og overraskende digte i et letfattelige sprog med en meget ung profil. Celine Wilberg siger selv om sin digtsamling: "Her er digte i en halvgal blanding. Jeg tænker på meget mærkeligt. Jeg føler at mine digte er en tak til Gud fordi han har skabt mig." Kodeløs koster max 125 dkr plus dansk porto.
Omtalerne af ovennævnte bøger er delvis hentet fra www.lunde-forlag.no. hvor bøgerne også er udgivet. |