Enkelt og ærligt - om digtsamlingen Sørgeår 
Børn om fremtiden - 2000 blade fra børn og unge 
Stor poesi om digtningen - om digtsamlingen In Nomine
Dansk verdenshistorie en milepæl
At tigge uret om modstand - om digtsamlingen Sagde jeg, siger jeg.
Børn skal ikke lege under fuldmånen - Forfatterportrætter



Enkelt og ærligt

Sørgeår
Karen M. Christensen
Lohses Forlag, 1992
42 sider


Sørgeår består af 12 digte: Et fra hver måned i året efter at forfatterens mand døde. De handler om savnet og tomheden efter at have mistet:

Pludselig var du borte! / Intet svar på mit råb: / "Ikke nu - ikke allerede, / se på mig endnu engang. 
Men der er også mange glimt af taknemmelighed over gode minder, glæde over mennesker omkring forfatteren og og håb om opstandelse. Dog ikke i alle digtene, og det er godt: Det gør lyssprækkerne mere troværdige, at Karen M. Christensen tør lade smerten være smerte.

I nogle digte, er disse lysglimt som et udtryk for befrielse, efter endnu et stykke bearbejdning af sorgen gennem digtet. Andre gange er lysglimtet udtryk for forventning om det, der endnu er langt væk:

Kast din mindetunge dyne - august, lad en frisk brise køle mine taler, så jeg glemmer den onde dag (...) Herre, fyld mig med fred. 

Karen M. Christensen formår at skrive personligt og troværdigt på en måde, så digtene ikke opleves klichéefyldte på trods af det meget enkle og umiddelbart forståelige sprog. Samtidig undgår hun at gøre digtene så private, at læseren ikke kan identificere sig med fortælleren.

"Sørgeår" er først og fremmest værdifuld for den læser, der selv har mistet. Så enkel at tage til sig, at man ikke behøver at være vild med digte, for at kunne få glæde af den. Men digtsamlingen har også trøst til andre, der har brug for hjælp til at sætte ord på smerten eller til at finde glæde over livet og trøst hos Gud:

Gør mit savn til en sang, / til en hymne, en tak / til min Skaber, der skænkede livet. 

Dorte Kappelgaard








Til toppen
















Børn om fremtiden

2000 blade fra børn og unge 
Redigeret af Bjørn Døssing
Årtusindskiftet Egen, 1999 
1008 sider

I forbindelse med årtusindskiftet, plantede næsten en halv million børn et egetræ. Samtidig skrev mange af dem et digt om deres forventninger til det nye årstusind, hvilket resulterede i "2000 blade fra børn og unge".

Der er et enkelt minus ved bogen: Den er alt for tyk! På den anden side er det da lidt fascinerende at kunne slå op bag i og finde over 400 skoler og institutioner repræsenteret.

De fleste af digtene handler om håb og håbløshed, krig og fred, natur og forurening, livet og døden. Der er både dybe, tankevækkende, fantasifulde og humoristiske linjer, og mange er lige til at blive varm om hjertet af! Jeg vil lade et par stykker – som lige så godt kunne have været hundrede andre - tale for sig selv:

Jeg ville ønske
at der skulle plantes en hel skov
af kærlighedstræer og pengetræer.
Så ville jeg gå mange ture i den skov.
Simon Christensen, 4.a

Et ønske om liv

Et ønske om fred
et ønske om liv
vi lever i krig
vi lever med død.

Hvis vi plantede et træ
Et træ for hver død
Så ville skoven bugne
bugne af liv.

Hvis bare alle forstod
Forstod mit råb om hjælp
Så ville verden leve
leve livet ud. 
Marie Louise


Dorte Kappelgaard








Til toppen














Stor poesi om digtningen 

In Nomine. Digte.
Klaus Høeck 
Gyldendal
400 sider

Peter Stein Larsen har i Kristeligt Dagblad anmeldt Klaus Høecks digtsamling In Nomine. 

"Ingen moderne dansk digter har som Høeck skabt så mærkværdige og fascinerende møder mellem på den ene side kristen bekendelse og højstemt romantisk besyngelse og på den anden side teknologisk systematik og nørderi på sit poetiske skrivebord." 

Han gør opmærksom på den første lange række digtes små fine, detaljerige glimt af (spørgsmål til) fortiden: 

hvorfor opholdt min /far sig i tyskland under kri / gen hvorfor sendte / han mig et abon / nement på B.T. i min / skoletid hvorfor / kom han ikke til min konfirmation hvorfor / gemte han portvins / flasker i cister / nen hvorfor døde han fra / alle svarene? 

Disse tilbageblik er levende, da "flowet i den aldrig forudsigelige strøm er et grundtræk ...", og da det samlede fokus ligger et andet sted end psykologiske udredninger af fortiden, nemlig i "det religiøse".

De bedste digte handler dog ifølge Stein Larsen om poesi og om det at blive digter: 

men det var de sto / re morgener hvide af / tin ude over /søen de store hukommelsestab omkran / set af vedbend og egeløv de sto / re overskæringsaftener / i skovene der gjorde mig til dig/ ter eller var det blot e / rindringen om dem? 

Høeck tager mange temaer op. Selv forløsende vittigheder bliver der plads til. Ubrugelige digte er også at finde på de 400 sider. Men de mange gode digte får Stein Larsen til at slå fast, at "Høeck fortsat er en af vores bedste digtere." 

Peter Stein Larsen: Password: Amen. Kristeligt Dagblad, tirsdag 24. april 2001. 

Dorte Kappelgaard 








Til toppen












Dansk verdenshistorie - en milepæl

Dansk vershistorie 1-2
Jørgen Fafner
Gyldendal, 1994 og 2000


Niels Lyngsø har i Politiken anmeldt Jørgen Fafners Dansk vershistorie. Han roser det store værk: "Med "Dansk vershistorie" foreligger der for første gang en samlet skildring af dansk verslitteraturs udvikling fra barokken til i dag."

Værkets udgangspunkt er tre F'er: Versets form, fx sonetten [hvad er digtets opbygning?], funktion - drikkevise eller salme? - [hvad blev/bliver digtet brugt til?]og forekomst [hvornår og hvor hyppigt er digtet blevet brugt?]. Det hele er overordnet set flettet sammen i en rejse gennem danske vers fra 1600-tallets barok til ca. 1970. Underafsnittene er fulde af "fint lydhøre detaljelæsninger, perspektiverende kulturhistoriske glimt og […] anekdotisk krydderi." For eksempel: Reformationen ikke været nogen reformation, hvis ikke Luther og hans tilhængere havde fået den idé, at salmer skulle have strofer for tilgængelighedens skyld (modsat munkesange flest) - på folkets eget sprog. 

Lyngsøs beskedne kritikpunkter er få - en lidt slap afslutning o.l. Kort sagt: "Det er en kulturhistorisk milepæl." 

Niels Lyngsø: "Fra parykpoesi til revolutionære frivers". Anmeldelse i Politiken, 20. januar 2001.

Dorte Kappelgaard 








Til toppen





At tigge uret om modstand - om digtsamlingen Sagde jeg, siger jeg.

Pia Juul
Tiderne Skifter
69 sider, 150 kr

Seks år efter Pia Juuls sidste bog er hendes femte digtsamling sagde jeg, siger jeg nu i handlen. Flere forskellige temaer snor sig ud og ind af bogens ialt 50 korte, navnløse digte. Det tydeligste tema er det, der handler om de mange forskellige udtryk, mennesker kan give den samme sandhed. Pia Juul viser det bl.a. ved at lade to af digtene være - næsten - ens. De fortæller begge to historien om onkel Hector, men de giver os ikke det samme billede af denne Hector. Først forbindes han med duftende syrener - så med sine forskellige hunde. Det er, som om fortælleren lader sig forstyrre af andres mening om Hector, retter sig selv og dermed ændrer på den sandhed der skal fortælles. Derved berøres et af de helt store filosofiske spørgsmål, nemlig spørgsmålet om, hvad sandhed er, og om sandhed overhovedet kan viderebringes fra menneske til menneske.

Et andet centralt tema i bogen er menneskers oplevelse af tid, og af at mangt og meget ændrer sig, som tiden går. Et sted tænker fortælleren tilbage på en tid, hvor "Mit eget navn var latin og løgn/men det vidste jeg ikke endnu". Tiden er gået, og med den er uskylden også forsvundet.

Men hvad skal man så gøre, når sandheden er svær at fastholde, og tingene forandrer sig så hurtigt - det er bogens tredje tema. Det væsentlige for Pia Juul er at fastholde øjeblikket. Det gælder om at lære at se, og det er det, digteren gerne vil lære os: at se "med blikket der udvider", dvs. se alt det forunderlige, groteske og skønne i tilværelsen.

Alt i alt synes jeg nok, Pia Juul får sagt noget væsentligt på ganske lidt plads, og det kan anbefales at læse sagde jeg, siger jeg, og sammenholde den med ens egne svar på de store spørgsmål. Digtene er tætte og somme tider svære at forstå, men poesi er også andet end filosofiske tanker og temaer; det er f.eks. en særlig rytme, et smukt sprog, et glimt i øjet og finurlige sprogblomster. Alt det er der masser af hos Pia Juul.

(forkortet af red.)

Inger Schärfe, cand.mag.

Trykt i "Til Tro"s bogtillæg om lyrik, 1999. Kan købes hos Credo Forlag for 10 kr.




Til toppen





Børn skal ikke lege under fuldmånen - Forfatterportrætter

Peter Øvig Knudsen
Brøndum/Aschehoug
? sider, 298 kr.

Fremragende bog./ Karsten Thorlund/ Jeg må gøre én ting helt klart: Det er den rene egoisme at sidde og skrive digte. Ikke noget som helst andet. Det er det i hvert fald for mig. Så har jeg bare været så heldig, at jeg kunne få en profession ud af et egoistisk behov./ Henrik Nordbrandt/ Det. Det var det. Så er det begyndt. Det er. Det bliver ved. Bevæger sig. Videre. Bliver til. Bliver til det og det og det. Går videre end det. Bliver andet. Bliver mere.../ Inger Christensen/ I perioder har jeg nok følt, at digtningen var for farlig og besværlig at have med at gøre. Det kan måske lyde mærkeligt, men så skal man vide, at jeg har skrevet meget, som jeg ikke er kommet igennem med - som er mislykkedes. Den situation er faktisk frygtelig, fordi man slipper nogle uhyrer løs, som man ikke kan fange ind igen./ Villy Sørensen/ Skriver du på en bestemt slags papir?/ Peter Øvig Knudsen/ Samtaler der rækker videre og dybere end sidste uges tvoplevelse. Samtaler der når ind til skabelsesprocessen. Ind til tvivlen, usikkerheden og begejstringen./ Karsten Thorlund/ Jeg er aldrig holdt op med at undre mig over, hvordan disse symbolske tegn, altså sprog og skrift, kan virke så stærkt, så sårende eller fremprovokere så meget vrede. Jeg synes, vi skal være glade for, at vi har dette symbolske liv, hvor vi kan tillade os at give udtryk for alle mulige følelser og stemninger mellem himmel og jord. I forvejen synes jeg nok, vi lever under ret megen selvcensur, navnlig i de små, skandinaviske lande, der i så høj grad fungerer på den indre kontrol./ Suzanne Brøgger/ Bogen består af en række forfatterportrætter. Peter Øvig Knudsen har brugt nogle dage i selskab med hver af forfatterne. Samtalerne imellem forfatterne og Peter Øvig Knudsen blev optaget på bånd, og bogen er en samling af disse samtaler i redigeret form./ Karsten Thorlund/

(forkortet af red.)

Til toppen