Anmeldelse af: Til Gud
Refleksioner over gudsbegrebet
En digtkreds

Forfatter: Lars Busk Sørensen Forlag: ALFA 2004 148 sider 179 kr Af Ditte Olsen

Lars Busk Sørensen, f. 1930, debuterede med sin første digtsamling på Gyldendal i 1959, men har siden 1980'erne hovedsageligt digtet salmer. I TIL GUD er han så tilbage i lyrikken.

Titlen er meget sigende, man sidder tilbage med ordene: Du er... Tja, og hvem eller hvad er så Gud? Undertitlen siger at her er refleksioner over gudsbegrebet; altså ikke over Guds væsen som sådan? Det er altså digterens tanker om et begreb, han kalder Gud og er dus med.

Skal og kan man vurdere poesi teologisk? Når digtene selv italesætter teologi og sætter begrebet Gud på dagsordenen, kan det være svært at lade være. For igen - hvem eller hvad er Gud i følge digtsamlingen?

Kains og Abels Gud var en Gud der vilkårligt uddelte velsignelse, Jobs Gud giver og tager, men heldigvis er Kristus kommet, så Gud gør ikke længere forskel på folk (s.47), og nu tager han intet tilbage, han bare giver og giver, for Gud er kærlighed (s27).

Digtsamlingen vil også gerne være fri for offertanke, arvesynd og stedfortrædende straf: "det var ikke Gud, men os/der krævede en syndebuk" (s.41), vi mennesker er nemlig "dem der hverken er onde eller gode" (s45), og Isaks eksempel viser os at Gud ikke ønsker sønneofre: "Men teologerne skændes endnu/om blod og bogstaver/og bliver nok ved med det/til englen skærer igennem/og skraber de sidste rester/af offertankens idé/ned i skraldespanden." (s61).

Så er det altså både sat på plads hvem Gud og mennesket er - og at denne anmeldelses indsigelser var forudset. Ikke desto mindre er det en pudsighed at der i det ene digt om nadveren proklameres at: "Vi vil ikke spise dig, men spise sammen med dig" (s61) og i det næste siges at jeg'et modtager "det brød og den vin der er dig." (s62 min fremhævning).

Ligesom digteren både bruger Gamle Testamentes Gud som trumfkort (Abraham) og sætter ham i skammekrogen (Kain og Abel) og viser ambivalens i udsagnet om nadveren, er der generelt mange modsætningsfyldte udsagn i digtkredsen. Gud gøres både ufatttelig stor og forsvindende lille. Det er måske udtryk for den postmoderne tro som hyldes på side 51:"Gud, giv mig den tro/der med dybe rødder/i tvivlens vandførende lag/åbner sig, spirer og gror."

Det er jo svært at skjule at jeg er dybt uenig i det teologiske indhold, at jeg mener at Jesu opstandelse er mere end "denne morgenlyse metafor" (s66), alligevel synes jeg digtsamlingen er spændende. Spændende fordi den stiller overraskende spørgmål både på linjerne og mellem linjerne ved hjælp af modsætninger, ironi og humor. Digteren har formået at sende sine egne refleksioner videre som spørgsmål til eftertanke også for læseren.

Der er også overraskende brug af gammelkendt stof, fx på side 28 hvor bibelversene fra Johannesevangeliets første kapitel lige tvistes lidt. På samme måde i det før omtalte digt om postmoderne tro - indholdet på trods, er det virkelig genialt skruet sammen ved at hægte sig op på Jesu ord om sennepsfrøet der bliver til en stor plante. Digtet begynder og slutter sådan: "Havde I tro som et sennepsfrø../sagde du (...) Gud, giv mig den tro/ der (...) folder sin krone af kærlighed ud/så himlens fugle kan bygge reder i den."

Der er også et rigtig smukt juledigt (s.25) i bogen. Glædeligt opmuntrende at der stadig kan skrives om julen uden at det bliver slidte klicheér.

Digtsamlingen falder for mig at se i tre "rum". I første del bruges mange ord fra naturen og universet. Det opbygger en fornemmelse af at stå på en bakketop en stjerneklar aften og tale/råbe/spørge til Gud. Derefter føres man ind i kirkens rum med digte om gudstjenste og nadver. Og sidst føres man ud igen, ud i et stort lyst rum ved Jesus kors, med stærke ord som "Guds nøgne ansigt" der måtte forandre verden.

Ser man rent digt-teknisk på samlingen, så er der mange gode tricks at lure af. En glædelig bekræftelse er det at de gode, gamle virkemidler: gentagelser og modsætninger stadig kan bruges kraftfuldt til at skabe nye digte. Og noget jeg havde glemt: Sandheden kan også siges med et spørgsmål! Læs bogen og lad dig udfordre!