Anmeldelsen af:
En håndsbred fra himlen
og
At komme til verden

Forfatter: Jeanette Munksbøl Forlag: Boedal i samarbejde med Nyt Liv 2005 148 kr, 95 sider indb. Af Ole Bering

Selv om Jeanette Munksbøl ikke er ganske ung, vidner hendes nye digtsamling om, at hun stadig er på en rejse. Ikke så meget gennem ydre landskaber som en rejse ind i det inderste land og derfra atter ud i det fri. Ud i livet og lyset. Ud i dansen og glæden!

I det første digt ÅBENT LAND angiver hun lysten til

at glemme hvad man skulle
og ta´sit eget ror

Der er vigtigere, dybere ting, der presser sig på, end det man skal. At blive stille for sin inderste længsel. Eller som jeg´et spørger i LAG PÅ LAG:

tør jeg spørge
hvem jeg er

inde bag lagene
nede i hjertet
inderst i sjælen

Det tør Jeannette Munksbøl godt. Dette mod går som en rød tråd gennem digtene. Men det er mere end at turde. Det er en måde at være i live på, et behov for at bearbejde sorg og smerte. For derinde i stilheden møder jeg´et også et du:

at jeg må komme til dig
og derved
komme
til mig selv

Herudfra begynder livet, følelserne, at vågne og finde udtryk. Først gennem en lille skrøbelig glæde, senere gennem dansen, der er et gennemgående motiv i ”en håndsbred fra himlen”. Ikke som klassisk dans, men som billede på menneskets behov for at udfolde sig, bevæge sig næsten som en plante, en smuk blomst i vinden. Men der er stadig smerte og ensomhed, som hindrer dansen.

hvor er nogen
her er ingen

som det hedder i HVOR.
Jeg´et går ind i en proces, der kan gøre ondt:

alting smelter
tilbage er kun
kernen

Jeanette Munksbøls digte udtrykker noget meget eksistentielt. Hvad er ”alt det man skal” i forhold til de dybeste behov, det at være sig sit indre bevidst og komme overens med sig selv? Som sådan er digtsamlingen tidløs, men taler netop derfor også ind i vor tid, ind i vores indre med stress og sår på sjælen. Som sådan bliver jeg´ets proces med at finde ind og komme ud ikke noget privat, men noget alment menneskeligt. Noget uopsætteligt, livgivende.

Når der går hul på smerten, kan livet begynde igen. Som i GRAVEN:

langsomt kravler livet
ud af graven

det kaster sine slør
og prøver
sine ganske nye fødder
imens det danser
i sin glædesrus

langsomt får det øjne
fyldt med lys

Dansen er så småt i gang, kulminerende med fuld udfoldelse, som får lænker til at briste, hjertet til at glæde sig over

at være i det kendte
for allerførste gang

Jeanette Munksbøls rejse ind i den indre stilhed bliver altså ikke bare til en erkendelse, men også en genkendelse. En genopdagelse af noget vigtigt, der i en periode har været skubbet i baggrunden. Linjer som disse to udtrykker lige så meget som en lang roman.

Det er denne type digte, der er flest af i samlingen, åbne, overraskende. Og efter min mening langt bedre end et digt som GÅ ALDRIG TILBAGE TIL EN FUSER, der har gode tanker, men er rykket ud af jeg´ets proces med sig selv.

Nogle få andre digte er holdt i en helt anden stil, nemlig den rimede. Og det er Jeanette Munksbøl fantastisk god til. Men det er også interessant at se, hvordan denne type digte signalerer noget andet, måske noget mere fastlåst på grund af formen. Jeg finder dem knapt så velegnede til at udtrykke jeg´ets åbne søgen.

Er Gud så med i digtene? Ja, han er direkte med i nogle få, men først og fremmest står han mellem linjerne. Han svæver over det åbne vand. Og han er vel dybest set den inderste længsel, det ”du” som byder op til at møde sig selv og ham og kaste sig ud i dansen.

Tilbage står en digtsamling, som lever, fordi den i bogstaveligste forstand har meget ”på hjerte”. Derfor kan den læses mange gange. Hver gang bliver man klogere på sig selv og det her underlige, vidunderlige, liv.
Og forstår, at vi lever blot ”en håndsbred fra himlen”.

At komme til verden

Lyrik-CD af Jeanette Munksbøl med Paolo Russo og Jarle Kolstad Boedal 2005 148 kr Af Ditte Olsen

Ingen ting
smerter
men alt
gør ondt

da kommer du som selv er liv
atter til mig

viser mig at kærligheden findes
at livet trods sjælens mange sår
er værd at leve

måske har jeg brug for et hjerte
som dit

Disse løsrevne linjer fra tre forskellige digte på lyrik-CD'en: "At komme til verden" er blevet hængende i sindet efter flere gennemlytninger. For mig er dét lyrikkens røde tråd. I dag. Måske hører jeg noget andet i morgen. Måske hører du noget andet, end jeg hører?

Jeg giver min tilslutning til Ole Berings anmeldelse af indholdet i lyrikken, her vil jeg koncentrere mig om oplevelsen af lyrik-CD'en - som er en anden oplevelse end at læse i en bog. Det skal tilstås, at jeg aldrig tidligere har lyttet til lyrik på den måde, så eventuelle genrekonventioner lader jeg ude af betragtning.

En del af digtene på CD'en er fra "En håndsbred fra himlen", andre er fra Jeanette Munksbøls to tidligere digtsamlinger. Udvalget udgør en "stille-cyklus". Vi begynder og slutter med opfordringen til at være stille, udmøntet i bla. gentagelsen af digtet: AT BLIVE STILLE som nr. 2 og nr. næstsidst på CD'en.

Digtoplæsningen ledsages af musik. To dygtige og kompetente musikere: Jarle Kolstad på guitar og Paolo Russo på piano og harmonika. De gør det rigtig, rigtig godt! Synd at de ikke gives mere plads end det eneste instrumentalnummer: Transformation. Teknisk er der jo masser plads på en CD, så vi kunne da godt have fået lidt mere glæde af deres musik.

Det er selvfølgelig lyrikken, der er fokus, men jeg lurer alligevel på om ikke selve mediet kunne udnyttes lidt bedre. Jeg synes ikke mixet af musik og oplæsning er helt optimalt. Fx er skabelonen for langt de fleste af de 22 digte sådan: Oplæsningen begynder og efter et par linjer falder musikken ind og begge dele stopper brat.

Jeg kunne godt have tænkt mig at musikken var endnu mere tilstede i baggrunden under læsningen. Og at den oftere fadede ud, så man undgik den hakkende fornemmelse. Og med al respekt for Jeanette Munksbøls stemme, så virker det alligevel lidt kunstigt at den kommer helt alene ud af mine højtalere. Jeg vil hellere høre hende læse op live.

På trods af disse skønhedsfejl i detaljen, kan CD'en anbefales til lytning i bilen, i CD-mand'en i toget og alene på sofaen med telefonstikket trukket ud. En god gave til hende, der har alt!