En god sang eller salme består af en god tekst og en god melodi, som tilsammen danner en helhed. Men for alle tekster er det grundlæggende krav ægthed. Jeg oplever det som en personlig glæde og udfordring at forsøge at sætte ægte, nutidige ord på mit liv og gudsforhold. Hvis min tekst kan afklare rodede fornemmelser og også give en evangelisk vinkel eller løsning på et problem, er meget opnået.  


Af cand.mag. Merete Bandak, Nykøbing F


Nogle elsker at synge. Andre har et meget behersket forhold til at udtrykke sig gennem sang. Jeg ser det tydeligt i Lindeskovkirkens børneklub. De fleste af børnene sidder stadig med fingeren oppe for at foreslå en sang til, mens Hans på seks år lider, så længe vi synger.

Noget lignende gælder forholdet til gammelkendte sange og til nye, ukendte. Vi har det forskelligt. Det gamle og traditionelle kan virke trygt, men det kan også blive slidt og fortærsket. Det nye kan skabe usikkerhed, men det kan også forfriske og ruske op til ny klarhed.

En god sang eller salme består af en god tekst og en god melodi, som tilsammen danner en helhed. Gode sange og salmer falder i mange genrer, både hvad tekst og musik angår.

I den ene ende af spektret er der det enkle, i positiv forstand enfoldige, det direkte og det spontane udtryk. Det kan være henvendelser til Gud eller fra Gud, tillidserklæringer og lovprisninger, angst- og nødråb, og det kan være kærlighedserklæringer. Her er det først og fremmest følelsen, der kommunikerer.

I den anden ende af spektret er der det komplicerede udtryk, det stærkt reflekterede eller reflekterende, det mediterende, det undervisende. Og det rummer også tillidserklæringer og lovprisninger, angst- og nødråb og kærlighedserklæringer, men i en reflekteret form, hvor intellektet i højere grad er inddraget i kommunikationen.

I denne ende af spektret er en slidstærk tekst efter min mening påkrævet. Og det vil sige en tekst, som formmæssigt opfylder nogle æstetiske krav, så udtrykket opleves smukt. Det drejer sig om brug af billeder, kontraster, paralleller, forskellige former for rim, vokalkombinationer, variation, kreativt sprog.

Men for alle tekster er det grundlæggende krav ægthed. Teksten må opleves som ægte udtryk for et kristent trosliv. Hvordan det måles, er det nok ikke så nemt at sætte normer for. Og der er meget, der taler for, at en tekst vil opleves forskelligt af forskellige mennesker - og forskelligt af de samme mennesker i forskellige situationer.

En lovsang kan opleves uægte ved et dødsleje, og ligesådan kan et menneske, der ønsker at undgå nærkontakt med Gud, opleve en lovsang uægte, overdrevet eller lignende.

Jeg hører til dem, der kan lide at synge, der sidder med fingeren oppe for at foreslå en sang til. Jeg finder en glæde både ved gammelt og nyt og ved det enkle og det komplicerede, fordi jeg oplever, at det afspejler livets forskellige relationer og nuancer og også giver en historisk dybde.

Jeg oplever det som en personlig glæde og udfordring at forsøge at sætte ægte, nutidige ord på mit liv og gudsforhold. Måske udtrykker teksten en holdning, som er genkendelig og måske endda aktuel for andre. Hvis min tekst kan afklare rodede fornemmelser og også give en evangelisk vinkel eller løsning på et problem, er meget opnået.

Nedenstående sang har musik af Per Nedergaard Hansen og falder i to dele:
Vers 1-3: Det moderne, individualistiske, selvcentrerede menneskes ønskeliste - med tilhørende kropslig, dristig, provokerende melodi.
Vers 4-6: Guds gentagne kærlighedserklæring til det fortabte, moderne menneske - med en blød, sørgmodigt kærlig og kaldende melodi.

Melodien kan vi ikke gengive her, men den kan skaffes ved henvendelse til Poetica.

Jeg ønsker mig en gud som jeg kan bruge

Jeg ønsker mig en gud som jeg kan bruge
der ikke sætter grænser eller hegn
der ikke vil bestemme eller true
der kun vil sende sol og ikke regn.

Jeg ønsker mig en gud der står på pinde
der stiller li’så snart jeg råber: Kom!
forkæler mig og altid la’r mig vinde
forstår at det er mig det handler om.

Jeg ønsker mig en gud der kan begribe
at tiden den er kostbar, den er kort,
jeg skal så mange ting, de står på stribe
og venter bare på at blive gjort.

- - -
Hør mig! du lille menneske i vrimlen.
Hør mig! og slip din afgudsønskedrøm.
Kun jeg har magt på jorden og i himlen
gi’r solen kraft og styrer haves strøm.

Min fløjte fik dig ikke til at danse
du jamred’ ikke til min klagesang.
Jeg råbte, men du ville ikke standse
din egoismes nakkestolte gang.

Nu kalder jeg igen, så bøj dit øre!
Læg palmegrene for din hjertedør!
Din konge vil dig tjene. Jeg vil føre
dig ind i ægte frihed. Hvis du tør ...



© Merete Bandak



Minimalismen i 90'er-digte
Montagestilen i 90-digte 
Salmer til tiden, tak!
Kingos overdrivelser