|
Samlede digte af Benny Andersen
Digte af Morten Nielsen
Bristefyldt af sang af Lisbeth Smedegaard Andersen
Kingo, Brorson og Grundtvig
Anvendt metrik af Finn Brandt-Pedersen
Skriveværkstedet af Finn Brandt-Pedersen
Digte fra 1990'erne af Niels Lyngsø
Over vandet går jeg af Pia Tafdrup
Samlede digte
Benny Andersen
Borgen 1998
Denne mursten af en bog er bestemt ikke kedelig. Den er faktisk meget morsom. Benny Andersen formår med humor og ironi at sætte fingeren på den almindelige danskers ømme punkter. Den er værd at læse når man vil underholdes, og god at få inspiration fra hvis man selv vil give sine digte et stænk humor.
Ditte Olsen
Til toppen
******************************************************************
Digte
Morten Nielsen
Gyldendal 1983
140 sider
Digte er en samling smukke digte, skrevet af den unge frihedskæmper Morten Nielsen, der døde som 22-årig. Digtene rummer oftest eksistentielle temaer som livet, kærligheden og intense sanseindtryk i naturen - også i forsøget på at forstå, hvorfor nogle valgte at blive nazister. Et tilbagevendende tema er frygten for at dø, før han har levet livet fuldt ud. Det styrker digtenes karakter af intensitet. Desuden er der meget godt at hente for den, der gerne vil lære at rime (og digte i det hele taget) uden at sproget bliver tungt.
Dorte Kappelgaard
Til toppen
******************************************************************
Bristefyldt af sang
Lisbeth Smedegaard Andersen
Materialecentralen, Religionspædagogisk Center 1989
84 sider
En introduktion til nyere salmedigtning gennem præsentation af salmer af Johannes Johansen, Jørgen Michaelsen, Hans Anker Jørgensen, Jørgen Gustava Brandt, Sten Kaalø og Lisbeth Smedegaaard Andersen selv. Salmerne er typisk fra 80'erne. Er man interesseret i salmedigtning, er denne bog bestemt anbefalelsesværdig.
Dorte Kappelgaard
Til toppen
******************************************************************
H.A.Brorsons liv og salmedigtning
Steffen Arndal
Materialecentralen, Religionspædagogisk Center, 1994.
Det vingede ord - Om N.F.S. Grundtvigs salmedigtning
Peter Balslev-Clausen
Materialecentralen, Religionspædagogisk Center 1991.
Thomas Kingo. Salmer og samtid
Erik Norman Svendsen
Materialecentralen, Religionspædagogisk Center 1990.
Denne lille serie fra Materialecentralen er en udmærket kort indføring i salmedigtningens historie - De tre store og deres eventuelle efterfølgere.
Til toppen
*********************************************************
Anvendt metrik
Finn Brandt-Pedersen
Gyldendal 1970
121 sider
Her præsenteres først alle de "tunge" digteriske begreber omkring rim, rytme, taktled osv, som er gode at vide noget om, for at få øje på de mange facetter af et digt. Vel en af de absolut korteste udgaver, der findes af den slags: 12 (koncentrerede!) sider. Derefter følger en lang række konkrete eksempler på analyser og tolkninger af digte ud fra disse teknikker.
Dorte Kappelgaard
Til toppen
*********************************************************
Skriveværkstedet
Finn Brandt-Pedersen - i samarbejde med Anni Rønn-Poulsen
Nøgleforlaget ApS 1984
144 sider
Skriveværkstedet er en sjov og pædagogisk hjælp til at kaste sig ud i at skrive historier, digte og dagbog. I 3. del om digte er der både let fordøjelig (og alligevel grundig) teori og konkrete øvelser – og de små humoristiske tegninger, ikke at forglemme.
Dorte Kappelgaard
Til toppen
*********************************************************
Digte fra 1990'erne - antologi og encyklopædi
Niels Lyngsø
Politiken 2000
Niels Lyngsø introducerer 1990'ernes digtning gennem læsninger af 53 digte. De fleste af bogens digte og artikler indgik i Politikens sommerserie år 2000 med 1990'ernes lyrik. Udover at give et spændende indblik i 90'ernes poesi, er det en hjælp til selv at blive bedre til at forstå og skrive moderne lyrik.
Marianne Eriksen henviser til denne bog i sine artikler om minimalisme og montagedigte.
Dorte Kappelgaard
Til toppen
********************************************************************
Over vandet går jeg - Skitse til en poetik
Pia Tafdrup
Borgen 1991
177 sider
(Bogen) er bygget op af en masse tanker omkring, hvad et digt er, hvordan det opstår, og hvad digtet kan gøre – hvilken opgave det har. Pia Tafdrup har tænkt mange tanker omkring dette, både ved læsning af andre digte og i arbejdet med sine egne. Der er mange inspirerende tanker, så på den måde giver bogen én noget med. De korte afsnit og sætninger er som den lille sten der kan sætte et stenskred i gang og bliver dette tanke-skred til et digt i sidste ende har bogen opfyldt forventningerne.
Det store minus er at der, særligt i starten af bogen, er brugt en del eksempler fra forskellige udenlandske digtere. De er alle oversat bagest i bogen, men for os der ikke er de store sprog-genier, hindrer det en glidende læsning af bogen.
Bogens store styrke er som tankeinspirator – og det er det, jeg vil bruge den til, næste gang jeg låner den på biblioteket.
(forkortet af red.)
Bettinna Bech
Trykt i Poeticas nyhedsbrev, december 1998
Til toppen
|